Tidligere møder

Oversigt over aktiviteter i Interessegruppe for
fænomenologisk psykopatologi

(Detaljeret beskrivelse af enkelte aktiviteter nedenfor)

17.09.01.        Professor Josef Parnas: "Fænomenologiens betydning for psykiatrien". Panum Instituttet. København.

29.01.02.        Lektor, filosof, ph.d. Thomas Fuchs, Heidelberg: Phenomenology of depression: Body and space. Panum
                       Instituttet. København. 

11.06.02.        Overlæge Pierre Bovet, Lausanne: "Psychotherapy in schizophrenia from a phenomenological
                        perspective". Panum Instituttet. København. 

13.10.02.        Professor Dan Zahavi: Fænomenologisk filosofi (workshop). Panum Instituttet. 

09.12.02.        Professor Luc Ciompi, Geneve: "The progression of symptoms in schizophrenia: experience from the
                       Soteria Project". Panum Instituttet. København.

11.06.03.        Overlæge Lennart Jansson, Hvidovre Hospital, psykiatrisk afdeling: Selvforstyrrelser ved skizofrene
                        spektrumtilstande. Panum Instituttet.

29.10.03.        Professor Dr. Theol. Arne Grøn: Selvforstyrrelser ud fra Kirkegaards analyse af "Sygdommen til døden".
                       Panum Instituttet. København.

11.03.03.        Skizotypisk sindslidelse: Koncept, psykopatologi og diagnostik. Symposium. DPS-årsmøde.

24.03.03        Professor Josef Parnas: Construct-validity ved skizofreni: fænomenologiens rolle.
                      Panum Instituttet. København.

3.06.03          Professor Dan Zahavi, Center for Subjektivitetsforskning, KU.: Filosofisk fænomenologi og psykiatri.
                      
Panum Instituttet. København.

18.10.04        Overlæge, lic.med. Peter W. Jepsen: "Placeboproblemet i filosofisk belysning". Panum Instituttet. 
 
01.12.04        Lektor, ph.d. Thomas Fuchs, Heidelberg: "A phenomenological view of the body in
                      melancholia and schizophrenia". Panum Instituttet. København.

10.03.05        Selv-forstyrrelser ved skizofrene spektrumtilstande. Symposium. DPS- årsmøde. 

7.+8.04.05    Psykopatologi ved skizofreni: fra tidlige manifestationer til psykotiske  symptomer. Dansk Psykiatrisk
                     Selskabs Efteruddannelsesudvalg. Hotel Ebeltoft Strand, Ebeltoft. 

18.04.05.      Psychopathological concepts of schizophrenia – past, present and future. P
rofessor Heinz Katschnig, Wien,
                     Østrig. Panum Instituttet.
København.    

15.11.05       Professor Julian Leff, Institute of Psychiatry, Kings College, London. "Cultural influences on the
                     psychiatric consultation and implications for ervice development". Panum Instituttet. København. 

27.02.06        Klaus Conrad Symposium. Panum Instituttet, København.

16.03.06        Minisymposium, DPS-årsmøde.
Det skizofrene spektrums mange ansigter. Fakta og  myter om skizofreni-
                       spektrum fænotyper
.

17.03.07        Kognition og psykopatologi ved skizofreni i lyset af K. Conrads "Den begyndende skizofreni". 
                      Minisymposium 6. DPS-årsmøde.

14.03.08        100 years of schizophrenia. Minisymposium DPS-årsmøde. Prof. Josef Parnas,  prof. Pierre Bovet
                      (Lausanne), Peter Handest, Lennart Jansson.

01.02.09         Workshop om film og psykopatologi. Andrea Raballo. Bryggeri Skovlyst, Værløse.

19.03.09         DPS-årsmøde symposium. Med psykopatologien i biografen. Pia Glyngdal og Andrea Raballo
                    
13.01.10       Hallucinations: historical concepts, characteristics, epidemiology and models  

08.06.10       I
s it Possible to Integrate Studies of Brain, Neurocognition and Self in Schizophrenia

17.03.11       DPS – årsmøde
Symposium, Den glemte diagnose: 140 år med hebefreni. 

08.06.11       Som man spørger får man svar

12-14.           Examination of Anomalous Self-Experience (EASE): Introductory course
09.11

17.01.11      Skizofreni og dobbelt bogholderi

16.03.12      DPS-årsmøde: Som man spørger får man svar

12.06.13      Breivik og psykiatrien: Hvad kan vi lære? Link til præsentationer ab

 

Nærmere beskrivelse af enkelte aktiviteter
 

Breivik og psykiatrien: Hvad kan vi lære?

Onsdag d. 12. juni 2013 kl. 8.30 -16.00

Auditorium A, Teilumbygningen, Rigshospitalet

Brevik-sagen har bragt fokus på diagnostik og psykopatologisk viden i psykiatrien, og tydeliggjort den store indflydelse bl.a. politiske, sociale og kulturelle forhold og hensyn har på psykiatrien. I Interessegruppe for fænomenologisk psykopatologi vil vi gerne medvirke til øget viden om psykopatologi, diagnostik og klassifikation, som vi ser som basale psykiatriske videnskabelige områder. I løbet af symposiet vil vi præsentere basal psykopatolgoisk viden og med udgangspunkt i denne viden give mulighed for at diskutere Breivik-sagens to mentalundersøgelser. Vi har tilrettelagt symposiet med henblik på at give mulighed for og facilitere diskussion.

Symposiet præsenterer en historisk case, der viser at psykiatriens komplekse forhold til samfundet strækker sig århundreder tilbage i tiden. Foucaults analyse af sagen om Pierre Marie Rivière (1835), belyser, hvordan sortering af information påvirker den endelige psykiatriske diagnose og de retslige foranstaltninger i forbindelse med kriminalitet hos en psykisk syg.

En fænomenologisk analyse af psykosebegrebet. Psykosebegrebet er essentielt såvel ved mentalundersøgelser, som i den daglige klinik. Den fænomenologiske tilgang ved undersøgelse af en psykotisk tilstande gennemgås. Vigtigheden af psykosens ”Gestalt” understreges, i modsætning til opfattelsen af den psykotiske tilstand som ”blot” en samling af tegn eller symptomer uden indbyrdes forbindelse.

Et foredrag om formelle tankeforstyrrelser. Begrebet formelle tankeforstyrrelser gennemgås og det diskuteres om Breivik ud fra hans verbale udtryk og hans manifest kan betegnes som formelt tankeforstyrret.

Tilregnellighedsbegrebet aktuelle status i det danske retssystem og historisk set. Det juridiske begreb ”tilregnelighed” er af afgørende betydning i forbindelse med kriminalitet hos psykisk syge. Traditionelt anses den svært psykisk syge ikke strafegnet og bliver derfor ”straffri. Diskussionen om tilregnelighed udspiller sig i (spændings)feltet mellem jura og psykiatri.

En gennemgang af Breivik-sagens to mentalundersøgelser. De to mentalundersøgelser fremkom med to ret forskellige konklusioner, henholdsvis at Breiviks diagnose var en psykotisk tilstand, skizofreni, og en ikke-psykotisk tilstand, personlighedsforstyrrelse. De to undersøgelsers resultater og konklusioner sammenlignes og holdes op mod hinanden.

Program Auditorium A, Teilum-bygningen, Rigshospitalet 
8.30-8.45  Velkomst  Peter Handest og Annick Urfer 
8.45 – 9.30  Gentager historien sig? Sagen om Pierre Marie Rivière  Overlæge, ph.d. Annick Urfer-Parnas 
9.30 – 10.30  Psykosebegrebet  Prof. Josef Parnas 
10.30 – 11.00  Pause   
11.00 -11.45  Tilregnelighed, psykose og straffrihed  Klinikchef Mette Brandt-Christensen 
11.45 – 12.30  Formelle tankeforstyrrelser ved skizofreni  Chefpsykolog Birgitte Bechgaard 
12.30 – 13.30  Frokost   
13.30 – 14.45  Breivik-sagens to mentalundersøgelser  Afdelingslæge Rene Sjælland, reservelæger Lars Nilsson, Kristina Milting, Igor Petrov 
14.45 – 15.00  Pause   
15.00 – 16.00  Diskussion  Moderatorer: Annick Parnas og Peter Handest 

Symposiet blev støttet økonomisk af Otsuka Pharma Scandinavia AB.

 

 Årsmøde DPS, 15. marts 2012
 
”Som man spørger får man svar”
Interviewteknik og dennes betydning for diagnosticering

Foredragsholdere:Overlæge, ph.d. Peter Handest, Læge, ph.d. stud. Julie Nordgaard


Baggrund
Den psykiatriske debat forholder sig sjældent kritisk til de helt basale diagnostiske metoder. Strukturerede og semi-strukturerede diagnostiske interviewinstrumenter (som fx PSE, SCAN og SCID) er i dag ”gold standard” i forskning og klinik. Brugen af disse instrumenter anses for at øge den diagnostiske sikkerhed (reliabilitet og validitet).

Dette symposium analyserer forholdene omkring det diagnostiske interview. Specifikt omtales psykiatrisk nosologi, definitioner på struktureret og semi-strukturerede interview, patient og interviewers oplevelse af det strukturede versus det semi-strukturede interview og resultater fra et forskningsprojekt om interviewformens indflydelse på og betydning for datakvaliteten og det diagnostiske resultat.

Form:
Foredrag, video-interview, diskussion. Deltagerne forventes at bidrage til diskussionen.Betydningen af instrumentvalg, interviewstil og –træning på diagnostik v/ læge, ph.d. stud. Julie Nordgaard

Med udgangspunkt i definitionerne af det strukturerede og semi-strukturerede interview diskuteres det, hvilken betydning brugen af de forskellige typer af interviews har. Fx påvirker interviewets struktur i langt højere grad interviewerens stil end de fleste er opmærksomme på. Når spørgsmål skal stilles på en særlig og ens formuleret måde hver gang, bliver stilen ofte mere mekanisk og uempatisk med nedsat datakvalitet til følge. Med baggrund i økonomiske fordele bruges ofte interviewere med sparsom erfaring og meget kort træning i forskningen, men selv et gennemarbejdet og omfattende diagnostisk instrument kan ikke erstatte psykiatrisk uddannelse. Det har vist sig, at brugen af forskellige instrumenter fører til forskellige diagnoser, så selvom man kan opnå god reliabilitet med det enkelte instrument har det ikke øget validiteten af diagnostikken. Endelig vil vi vise helt nye resultater fra et forskningsprojekt om interviewet betydning for det diagnostiske resultat og eksempler på både en patients og en interviewers oplevelser af det strukturerede versus det semi-strukturerede interview.
Validitet af diagnostiske instrumenter; det diagnostiske instrument som lærebogv/ overlæge, ph.d. Peter Handest
-        Brugen af instrumenter har i tiltagende grad erstattet egentlig undervisning i psykopatologi med deraf følgende forarmning af den generelle psykopatologiske viden. Et diagnostisk instrument som PSE må betragtes som repræsenterende et minimum af psykopatologisk viden, og ikke som tilstrækkeligt for en speciallæge i psykiatri.

-        Den stive interviewstil forhindrer en nøjere udforskning af patientens verden, oplevelser og psykopatologi. De præformulerede spørgsmål opfattes forskelligt af patient og interviewer med misforståelser og fejlrating til følge.

-        Intet diagnostisk instrument er dækkende for hele psykopatologien. Et enkelt instrument som fx PSE dækker kun overfladisk de berørte diagnostiske kategorier. Man kan ende op med den rette (eller forkerte diagnose), men ikke med en udtømmende beskrivelse af patientens psykopatologi.


Rationalitet og “Dobbelt Bogholderi”,  Tirsdag d. 17. januar 2012 kl. 15.45-18.30

Panum Instituttet, Haderup Auditorium

Blandt filosoffer og lingvister er det normalt at antage, at evnen til at forstå, hvad andre mennesker siger, og til at tilskrive dem mentale tilstande, forudsætter rationalitet. Uden rationalitet, ingen kommunikation og forståelse af den andens mentalitet. Men hvad er rationalitet? I dette foredrag skitserer Thor Grünbaum, hvorledes kommunikation kan siges at forudsætte rationalitet. Fokus ligger på filosofiske og psykologiske teorier om rationalitet og spørgsmålet om, hvad vi skal stille op, hvis det viser sig, vi ikke er rationelle i traditionel forstand.

"Dobbelt bogholderi" betegner en særlig attitude hos patienter med skizofreni. En attitude, der på samme tid huser, f.eks. grandiose vrangforestillinger, men alligevel følger personalets anvisninger. I dette foredrag belyses tilstanden fænomenologisk og der argumenteres for at denne tilstand er knyttet til en bestemt form for oplevelse og bevidsthedsorganisation. Konsekvenserne for rationalitetsbegrebet vil blive diskuteret.


  Onsdag d. 8. juni 2011,Panum Instituttet.
 Som man spørger får man svar:Interviewteknik og diagnostiske instrumenters indflydelse på diagnostik


Baggrund

Strukturede og semi-strukturerede diagnostiske interviewinstrumenter (som PSE, SCAN og SCID) tillægges stadig større betydning i både klinik og forskning. Det skyldes formentlig flere faktorer; én er kvalitetssikring, men også den almindelige tiltro til operationalisering og objektivisering. Brugen i sig selv af disse instrumenter anses for at øge den diagnostiske sikkerhed (validitet og reliabilitet). Imidlertid er der ingen dokumentation for at man opnår større diagnostisk sikkerhed vha. denne type interviewinstrumenter, og brugen af dem medfører en lang række problemer:

-        Brugen af instrumenter har i tiltagende grad erstattet egentlig undervisning i psykopatologi med deraf følgende forarmning af den generelle psykopatologiske viden. Et diagnostisk instrument som PSE må betragtes som repræsenterende et minimum af psykopatologisk viden, og ikke som tilstrækkeligt for en speciallæge i psykiatri.

-        Interviewerens stil påvirkes i langt højere grad end de fleste er opmærksomme på. Når spørgsmål skal stilles på en særlig og ens formuleret måde hver gang, bliver interviewerens stil mere mekanisk og uempatisk med deraf følgende nedsat datakvalitet.

-        Den stive interviewstil forhindrer en nøjere udforskning af patientens verden, oplevelser og psykopatologi.

-        De præformulerede spørgsmål opfattes forskelligt af patient og interviewer med misforståelser og fejlrating til følge.

-        Intet diagnostisk instrument er dækkende for hele psykopatologien. Et enkelt instrument som fx PSE dækker kun overfladisk de berørte diagnostiske kategorier. Man kan ende op med den rette (eller forkerte diagnose), men ikke med en udtømmende beskrivelse af patientens psykopatologi.

-        I forskning bruges interviewere med sparsom erfaring og meget kort træning til interview bl.a. af økonomiske grunde. Men selv et gennemarbejdet og omfattende diagnostisk instrument kan ikke erstatte psykiatrisk uddannelse.

-        Brugen af forskellige instrumenter fører til forskellige diagnoser. Validitet og reliabilitet er lavere end hidtil antaget.

Definitioner på struktureret og semi-strukturerede interview gennemgås. De ovenfor nævnte problemer belyses ud fra video-patientinterview om psykopatolgi; resultater fra et forskningprojekt om interviewteknikkens betydning for det diagnostiske resultat og eksempler på patient og interviewers oplevelse af det strukturede versus det semi-strukturede interview. Deltagerne forventes at bidrage løbende til en diskussion af det præsenterede.

Hebefreni i 140 år, Hebefrenisymposiet på Dansk psykiatrisk Selskabs årsmøde, d. 17. marts 2011:Ordstyrer: Peter Handest

Introduktion til Hecker: Lennart Jansson
Hebefreni i dag: Josef Parnas
Video og diskussion: Lennart Jansson og Peter Handest 

Heckers indflydelsesrige artikel fra 1871 om "hebefreni" blev hovedhjørnestenen i det senere skizofrenibegreb. Uden hebefrenien kunne de forskelligartede psykoseformer ikke være samlet i denne diagnose. Hebefreni var længe en af skizofreniens hovedtyper. Efter de operationelle diagnosesystemers fremkomst er det nu den paranoide subtype, der dominerer, og den hebefrene er på vej ud i glemsel. Dette skyldes sandsynligvis diagnosesystemernes store vægt på produktive psykosesymptomer så som førsterangssymptomer frem for grundsymptomer.

Symposiet gennemgår Heckers observationer og deres betydning for det 20. århundredes skizofreniforståelse, analyserer årsagerne til den ændrede diagnostiske praksis og demonstrerer hebefrenidiagnosen med videoeksempler med efterfølgende diskussion. 

Lennart Jansson: Introduktion til Hecker

Den tyske psykiater Ewald Hecker skrev i 1871 en artikel om "hebefreni", en psykoseform, der ramte unge og med tiden medførte "demens", dvs. forstyrrelser, der svarer til nutidens negative symptomer. Produktive psykosesymptomer var ikke fremtrædende, men patienterne var præget udtalte forstyrrelser i følelseslivet, tænkningen og adfærden. Denne sygdomsgruppe skulle senere udgøre kernen i Emil Kraepelins Dementia præcox og Eugen Bleulers skizofreni-begreb, især hans ekspressive grundsymptomer. Artiklen viser en sammenhæng med pubertetens forandringer i identitet og kropslighed og illustrerer symptomatologien med nogle kasuistikker, der stadig fremstår levende. Patienterne kommer alle selv til orde gennem udsnit af breve. Den første danske oversættelse af Heckers artikel foreligger nu.

Josef Parnas: Hebefreni i dag

Hebefreni var ofte betragtet som paradigmatisk skizofreni-form, der demonstrerede de skizofrene grundforstyrrelser, i form af disorganisation/diskordans af affekt, udtryk, vilje-handling, tænkning, adfærd. Denne disorganisation præger i varierende grad det "hebetiske spektrum", dvs. det skizofrene spektrum (inklusive simpel skizofreni og skizotypal forstyrrelse). Hebefreni var ofte betragtet som paradigmatisk skizofreni-form, der demonstrerede de skizofrene grundforstyrrelser, i form af disorganisation/diskordans af affekt, udtryk, vilje-handling, tænkning, adfærd. Denne disorganisation præger i varierende grad det "hebetiske spektrum", dvs. det skizofrene spektrum (inklusive simpel skizofreni og skizotypal forstyrrelse). Den øgede vægt i de diagnostiske systemer på positive psykotiske symptomer, i kombination med andre faktorer, har medført et drastisk fald i hyppigheden af hebefreni-diagnosen, der nu kun tildeles ca. 1 % af de nydiagnosticerede skizofreni-tilfælde. Differentialdiagnostiske og forskningsmæssige følger diskuteres.

 

Is it Possible to Integrate Studies of Brain, Neurocognition and Self in Schizophrenia: a Possible Path Through the Brains Default Network 
                                      
Tirsdag d. 8. juni 2010 kl. 15.45-18.30 
                                       Panum Instituttet, Hannover Auditorium
Abstract:An advance in understanding the psychopathology of schizophrenia and related psychoses, beginning largely in the 1970's, was to identify neuropsychological problems  and subsequently, with the advent of brain imaging based on MRI, to delineate structural and functional brain bases of these cognitive dysfunctions. The results from use of these tools, has substantially changed the understanding of schizophrenia, which is now understood to typically have significant neuropsychological features that evolve from the "premorbid" through "prodromal" and frank psychotic phases. At the same time, neural circuitry supporting executive, language and memory functions was shown to be abnormal, and that these alterations are often present well before the psychotic phase begins. Thus, neuropsychological and neuroimaging tools confirmed that schizophrenia is a disorder involving dysfunction of the brain, and that this disorder is neurodevelopmental in origin, with the psychotic process a "late" phase. Of note, is that in order to demonstrate "objective" deficits, more complex, phenomenological concepts of the inner world like the "self" were largely ignored for the last two decades of the 20th century, and a somewhat simplistic psychopharmacologically oriented biology dominated the field. However, as a number of investigators have demonstrated, it is possible to measure aspects of the self from interviews and other psychological measures, and also to "visualize" the brain states of the self while using functional MRI. This has revitalized  interest in capturing aspects of inner mental life such as with the "default mode" functioning (e.g., activity of brain circuits when people are "just" thinking and not doing a task), and perhaps initiating a more relevant and appropriate biology of schizophrenia, and for the field of psychiatry at large. In this talk, I will cover these issues and will also address research in clinical and genetic high risk populations, as well as aspects of specificity in comparisons between risk for bipolar psychoses compared to schizophrenia. I will also discuss how this approach can be linked to novel treatments based upon brain plasticity". Larry J. Seidman er professor i psykologi ved Department of Psychiatry, Harvard Medical School, Massachusetts Mental Health Center (MMHC) Public Psychiatry Division of the Beth Israel Deaconess Medical Center, Boston, USA.

Mødet sponseres af Bristol-Myers Squibb.

15.45-16.00

Velkomst med kaffe, the og kage

Bestyrelsen for IFP

16.00-16.15

Indlæg fra Bristol-Myers Squibb

 

16.15-17.15

Foredrag:

Prof. Larry Seidman

17.15-17.45

Pause

 

17.45 - 18.30

Diskussion

Moderator Annick Urfer

 Curriculum Vitae: Larry J. Seidman, Ph.D.  

Academic Interests

Dr. Seidman is Professor of Psychology in the Department of Psychiatry at Harvard Medical School, at the Massachusetts Mental Health Center (MMHC) Public Psychiatry Division of the Beth Israel Deaconess Medical Center. He joined the faculty at MMHC in 1985. He is also on the faculty at Massachusetts General Hospital where he has conducted neuroimaging research and has studied ADHD since 1991. He has spent the last 30 years of his career primarily studying the causes of psychotic disorders and trying to advance innovative treatments for these problems. He has published more than 250 papers and has been involved with 60 funded grants since 1978. He is currently Principal Investigator of a number of grants investigating the causes of psychotic illnesses as well as the potential prevention or treatment of psychosis (i.e., he is the Principal Investigator of the grant funded by the Sidney R. Baer, Jr. Foundation that supports the recently opened CEDAR Clinic). As Director of the Commonwealth Research Center, a research “Center of Excellence” funded by the Massachusetts Department of Mental Health, he leads a program on "Clinical Neuroscience and Psychopharmacological Research” with a strong emphasis on early intervention and prevention of psychosis. He works with government officials, consumers, and members of the community to support clinical and research programs like the CEDAR Clinic. He has long been involved in teaching and mentoring, and has mentored more than 40 individuals with faculty appointments around the world.

                              

Clinical Interests

Dr. Seidman is a licensed clinical psychologist and neuropsychologist, and his specialization is in psychotherapy and neuropsychological assessment of teenagers and young adults (ages 14-30), particularly those with developmental neuropsychiatric disorders at the borderland of neurology, psychiatry and psychology (schizophrenia and psychotic spectrum disorders, the psychosis prodrome, attention deficit disorders and learning disabilities). He has over 30 years of experience as a clinical psychotherapist, and as a consultant psychodiagnostician and neuropsychologist. He believes that clinical work, in addition to its intrinsic importance, is a great source of ideas for research.

 Primary Research Interests

1.        Risk for and evolution of schizophrenia across the life cycle.

2.        Understanding, brain, mind and self in normal development and in schizophrenia

3.        Brain plasticity and malleability of brain dysfunctions in schizophrenia

Onsdag d. 13. januar 2010, Panum Instituttet,  Store Mødelokale

Psykolog Frank Larøi

Hallucinations: historical concepts, characteristics, epidemiology and models  

Abstract: There has been a great resurgence of research on hallucinations in the past years. In this talk I will briefly outline how hallucinations have been defined in the past until the present day. A description of the various characteristics of hallucinations will also be presented, followed by a depiction of the range of clinical (and non-clinical, e.g. “voice-hearers”) populations that experience hallucinations. Recent research on hallucinations has particularly involved the cognitive sciences and the neurosciences, and some examples of advances in these research areas will also be presented. Finally, I will outline a multifactorial and multidimensional model of hallucinations that attempts to take into account many of these findings.

 

Frank Larøi er en meget forsknings- og undervisningsaktiv norsk psykolog, bosiddende i Liege, Belgien, hvor han er ansat i en post.doc.-forskningsstilling ved Universitetet i Liege. Udover mere traditionelle undervisningsaktiviteter har han blandt andet afholdt CME-kurser og symposier om film og psykopatologi ved EPA og andre kongresser.

Oplægget blev afholdt på engelsk. Mødet sponseredes af Bristol-Myers Squibb.

Torsdag d. 11. juni 2009
Panum Instituttet, Dam Auditoriet
Psykosebegrebet: aktuel status og særlige retspsykiatriske og børne-ungdomspsykiatriske problemstillingerPsykosebegrebet og særligt dets grænseområder er konstant til debat i den akademiske psykiatri. Vi har arrangeret dette medlemsmøde for at kunne diskutere dette. Prof. Josef Parnasvil gennemgå det kliniske psykosebegreb. Interesserede kan i øvrigt læse hans artikel om psykosebegrebet i Ugeskrift for Lægers særnummer om psykoser (Ugeskr Læger 2008;170(46):3743).

I retspsykiatrien giver juraen helt specielle problemstillinger i forhold til psykosebegrebet. Overlæge Mette Brandt Christensen fra Retspsykiatrisk Interessegruppe vil opdatere os på det område. Psykoser hos børn og unge volder ind i mellem særlige problemer. Afdelingslæge Pia Jeppesen vil redegøre for de særlige børne-ungdomspsykiatriske problemstillinger.

Program

 

15.00-15.15

Velkomst

Bestyrelsen for IFP

15.15-15.45

Antipsykotika og børn. Virker de nye præparater? Fokus på særlige forhold hos børn og skift mellem præparater.

Michael Schmidt, Medical advisor Janssen-Cilag

15.45-16.15

Psykosebegrebets aktuelle status

Prof. Josef Parnas

16.15-16.45

Pause

16.45-17.15

Psykosebegrebet fra en retspsykiatrisk synsvinkel

Mette Brandt Christensen

17.15-17.45

Psykosebegrebet fra en børne-ungdomspsykiatrisk synsvinkel

Pia Jeppesen

17.45-18.30

Diskussion

Moderator: Bestyrelsen for IFP

18.45 -

Middag

Nørrebro Bryghus



Interessegruppe for Fænomenologisk Psykopatologi afholder
tirsdag d. 15. november 2005
på Panum Instituttet, Dam Auditoriet
Mødet er åbent for alle interesserede
Foredrag og diskussion ved
Professor Julian Leff, Institute of Psychiatry, Kings College, London
Cultural influences on the psychiatric consultation and implications for service development 
 I
n the past 60 years there has been massive migration of peoples due to global and civil wars, racial persecution, and the search for a better life. As a consequence, all European psychiatric services have had to face the problems of dealing with people from ethnic minority groups. Family structures are more hierarchical in traditional cultures, and doctors are seen as powerful figures distanced from patients. Communication is essential in psychiatry but there are difficult issues when the patient does not speak the language of the host country. Cultural beliefs about the causes and treatment of psychiatric illnesses are likely to differ considerably from western biomedical concepts, and affect compliance with treatment. 
A number of service models have been developed in different countries to cope with these issues. These models will be presented for discussion of their suitability to the Danish health system.

Professor Julian Leff er professor emeritus fra The Institute of Psychiatry, Kings College, London. Han har i 37 år været tilknyttet The Medical Research Council og har studeret families indflydelse på patienter med skizofreni og depression (herunder "expressed emotions"), ændringen af psykiatrisk behandling fra udgående fra psykiatriske afdelinger til distriktspsykiatrisk baserede behandlingstilbud, og den høje incidens af psykoser blandt etniske minoritets grupper i Storbritannien. Han har været tilknyttet World Health Organisation som ekspert konsulent og har besøgt psykiatriske afdelinger over hele verden. Han modtog The Starkey Prize of the Royal Society of Medicine i 1976 and Burgholzli Prisen fra Universitet i Zurich i 1999. 

        

 



Psykopatologisk workshop: "Selv-forstyrrelser" ved skizofrene spektrumtilstande
Brug af EASE-skalaen
14. og 15. april 2005 kl. 09.00-16.00
Hvidovre Hospital, psykiatrisk afdeling
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby 
Form: Foredrag, videoillustration og –ratings, gruppe- og plenumdiskussion .
Kursusleder:Overlæge, ph.d. Peter Handest
Undervisere:
Professor, dr.med. Josef Parnas, overlæge, ph.d. Peter Handest, overlæge Lennart Jansson, afdelingslæge, ph.d.-stud. Jørgen Thalbitzer.
Målgruppe: Speciallæger i psykiatri. Max deltagerantal 24. Deltagelse vil ske efter først til mølle princippet.
Indhold:Teoretisk præsentation af begreberne selv og "selv-forstyrrelser". Gennemgang af empiriske data omhandlende "selv-forstyrrelser" inden for det skizofrene spektrum. De hidtidige undersøgelser peger på "selv-forstyrrelser" som væsentlige diagnostiske og patogenetiske fænotyper ved skizofrene spektrumtilstande.
Teoretisk præsentation og praktisk anvendelse af EASE-skalaen (Examination of Anomalous Self-Experience).
EASE-skalaen og relevant litteratur udsendes inden kurset.  

 

Foredrag, videoillustration og –ratings, gruppe- og plenumdiskussion .Overlæge, ph.d. Peter Handest, Professor, dr.med. Josef Parnas, overlæge, ph.d. Peter Handest, overlæge Lennart Jansson, afdelingslæge, ph.d.-stud. Jørgen Thalbitzer.Speciallæger i psykiatri. Max deltagerantal 24. Deltagelse vil ske efter først til mølle princippet.Teoretisk præsentation af begreberne selv og "selv-forstyrrelser". Gennemgang af empiriske data omhandlende "selv-forstyrrelser" inden for det skizofrene spektrum. De hidtidige undersøgelser peger på "selv-forstyrrelser" som væsentlige diagnostiske og patogenetiske fænotyper ved skizofrene spektrumtilstande.Teoretisk præsentation og praktisk anvendelse af EASE-skalaen (Examination of Anomalous Self-Experience).EASE-skalaen og relevant litteratur udsendes inden kurset. 

Foredrag, videoillustration og –ratings, gruppe- og plenumdiskussion .Overlæge, ph.d. Peter HandestProfessor, dr.med. Josef Parnas, overlæge, ph.d. Peter Handest, overlæge Lennart Jansson, afdelingslæge, ph.d.-stud. Jørgen Thalbitzer.Speciallæger i psykiatri. Max deltagerantal 24. Deltagelse vil ske efter først til mølle princippet.Teoretisk præsentation af begreberne selv og "selv-forstyrrelser". Gennemgang af empiriske data omhandlende "selv-forstyrrelser" inden for det skizofrene spektrum. De hidtidige undersøgelser peger på "selv-forstyrrelser" som væsentlige diagnostiske og patogenetiske fænotyper ved skizofrene spektrumtilstande.Teoretisk præsentation og praktisk anvendelse af EASE-skalaen (Examination of Anomalous Self-Experience).EASE-skalaen og relevant litteratur udsendes inden kurset. 

Onsdag d. 1. december 2004
Hvor det er lykkedes os at få mulighed for at genhøre
Thomas Fuchs, MD, PhD, Psychiatric Department, University of Heidelberg. Thomas Fuchs, der iøvrigt taler et meget tydeligt og let forståeligt engelsk, vil holde sit foredrag med titlen:
Corporealized and disembodied minds
A phenomenological view of the body in melancholia and schizophrenia.
Abstract: This article starts with a phenomenological account of the implicit functioning of the body in everyday perception and performance, turning the physical body into a living medium of the subject’s relation to the world. This transparency of the body is conceptualized as a "mediated immediacy", based on the coupling and synthesis of single elements of perception and movement to form the integrated intentional arcs by which we are directed towards the world. However, this mediacy of embodied consciousness is vulnerable to disturbances of the mediating processes involved, leading to some kind of opacity of the body and, subsequently, an alienation of the self from the world. Thus the body may regain its pure materiality and turn into an obstacle; this is the case in severe depression which may be described as a reification or corporealization of the lived body. On the other hand, the subject may also be detached from the mediating processes which it normally embodies, resulting in what may be called a disembodied mind; this condition is often found in schizophrenic patients. The loss of the implicit or transparent structure of the body is described in both contrasting cases, with special emphasis on disturbances of embodied intersubjectivity. 

 

 

 

 

 

 

Mandag d. 18. oktober 2004
med foredrag og diskussion ved overlæge, lic.med. Peter W. Jepsen om
Placeboproblemet i filosofisk belysning
Nogle myter burde være sande. Myten om at placebo er en virkningsfuld behandlingsform, er en af disse myter. Men det ser desværre ud til, at myten som så mange andre myter er falsk. Hróbjartsson & Gøtsche publicerede en systematisk oversigt over kliniske forsøg, hvor patienter var randomiseret til enten placebobehandling eller ingen behandling. De fandt ingen sikker evidens for, at placebobehandlinger generelt har klinisk betydende effekter. Andre fastholder, at placebo som behandlingsform er effektiv, i nogle tilfælde måske mere effektiv end behandling med lægemidler. I argumentationen henvises dels til historiens evidens, dels til resultater af moderne neurobiologisk forskning. En videnskabelig debat inden for disse rammer synes på forhånd dømt til at løbe af sporet. Hvorfor er placebospørgsmålet tilsyneladende så svært at besvare? Antagelig fordi man ikke i debatten gør sig klart, hvad det er for en slags spørgsmål, der skal besvares. Er placeboproblemet overordnet set et medicinsk eller et filosofisk problem? Kan placebospørgsmålet eksempelvis tænkes udtømmende besvaret med en neurobiologisk forklaring, eller er det, som skal besvares, ontologiske og erkendelsesteoretiske spørgsmål? I foredraget vil placeboproblemet blive diskuteret under en overordnet filosofisk synsvinkel.

 

 

Som filosofisk problem rejser placeboproblemet dels et ontologisk spørgsmål, dels et erkendelsesteoretisk. Det ontologiske spørgsmål drejer sig om at forklare mentale fænomeners mulige kausale kraft. Besvarelsen af dette spørgsmål kræver stillingtagen til det klassiske sjæl-legeme problem, og lader sig dermed ikke uden videre besvare. Det er straks lettere at besvare det erkendelsesteoretiske spørgsmål, altså spørgsmålet om hvorledes en eventuel placeboeffekt kan erkendes. Det enkle, men måske lidt utilfredsstillende svar er, at placeboeffekten er den effekt, som i et randomiseret behandlingsforsøg observeres i gruppen af forsøgspersoner, som bliver raske under behandling med inaktivt lægemiddel, dvs. med placebo. Men det kan betvivles, at der i den situation overhovedet er tale om en effekt.

Det konkluderes, at placebo i lægevidenskabelig forsknings- og behandlingstradition er knyttet til behandlingsforsøg med grupper af mennesker med en given sygdom. I sådanne forsøg kan det ikke dokumenteres, at der er effekt af ’placebo’, og hvis det kunne, ville der ikke længere være tale om placebo, men om en hidtil ukendt (specifik) behandling. I hvad jeg kalder hippokratisk sygdoms- og behandlingstradition, er placebo knyttet til behandling af det enkelte syge menneske. Når vi taler om placebo og syge mennesker, betegner ’placebo’ ’uspecifikke’ virkninger af individuelle behandlinger og behandlingsmetoder. Ifølge sagens natur kan effekten af sådanne behandlinger dog ikke dokumenteres i randomiserede behandlingsforsøg, og placebobegrebet må her anses for reelt at være uden mening.  

 d. 1. december 2004 
foredrag af Thomas Fuchs omhandlende affektiv psykopatologi ud fra fænomenologisk referencer  


 Møde i Interessegruppe for Fænomenologisk Psykopatologi
                                                "Psychopathological concepts of schizophrenia: past, present and future"
                                                                   Professor Heinz Katschnig
                                            Chairman of Department of Psychiatry, Medical University of Vienna, Austria
                                     Mandag d. 18. april 2004                                         Panum Instituttet, Dam Auditoriet
                                  

Abstract: Today’s official diagnostic criteria for schizophrenia are heavily influenced by Kurt Schneider’s First Rank Symptoms (FRS) which are basically hallucinations and delusions. They were first published in 1939 in a brochure for general practitioners and not for psychiatrists. They became important in psychiatry, once Kurt Schneider’s book "Clinical Psychopathology" was translated into English in 1959. From the 1970ies onwards these symptoms became nearly synonymous with the definition of schizophrenia in operational psychiatric diagnostic schemes, such as the PSE/CATEGO system, the RDC, the DSM and the ICD. It is not clear why the FRS became so dominant, but their high reliability and their presentation as a list might have impressed the authors of these systems. Also, it is noteworthy that these definitions, based on "positive" symptoms, fitted the efficacy spectrum of the then available "typical" neuroleptic drugs. 
The validity of the first rank symptoms, however, remains obscure until today. In the modern operational diagnostic criteria cognitive and emotional disturbances, which had been regarded as essential by Eugen Bleuler, when he coined the term "schizophrenia" in 1911, are downgraded. In an attempt to get away from Kraepelin’s longitudinal definition of "dementia praecox" as a deteriorating disorder, Bleuler, through his intimate knowledge of his patients in the Zurich mental hospital (Burghölzli), had come to defining schizophrenia by psychopathological symptoms, namely the famous 4 A’s: Association disturbances, Affect disturbances, Autism and Ambivalence, with the course being variable.

 

 

 

 

Today, with the increasing emphasis on cognitive and emotional processes in schizophrenia, a Neo-Bleulerian era seems to be on the horizon. It is suggested to have a fresh look at the definition of schizophrenia, since it is increasingly becoming apparent that cognitive symptoms might be more relevant than the FRS – relevant for the failure of adjustment of patients and of rehabilitation in the community, for assessing treatment outcomes with the second generation antipsychotics, and for conducting etiological research focussing on genetic and organic vulnerability factors. Foredraget vil være på engelsk. 

 Onsdag d. 24. marts 2004
Construct-validity af skizofreni: fænomenologiens rolle
Professor, overlæge, dr. med. Josef Parnas, Hvidovre Hospital, psykiatrisk afdeling
og Center for Subjektivitetsforskning. 
De sidste par årtiers forskning har vist, at antallet af patienter med skizofreni kan variere med en faktor tre, når den samme patientgruppe undersøges med forskellige, hver for sig lige "fornuftige" diagnostiske kriterier. Denne skizofrenibegrebets konceptuelle uklarhed er blandt andet baggrunden for den fortsatte diskussion af første rangs symptomers diagnostiske specificitet og hvilken definition af bizarre vrangforestillinger, der er den mest reliable. Tilsvarende problemer ses i forbindelse med forskning omkring tidlig opsporing af skizofreni. Under foredraget fremføres synspunktet, at diskussionen af skizofreni spektrum tilstandes konceptuelle validitet er mangelfuld, specielt, hvad angår deres oprindelige, kliniske "raison d’être". Fænomenologi med dets mulighed for at analysere subjektivitens struktur eller form giver mulighed for et væsentligt bidrag til denne diskussion.

Professor, overlæge, dr. med. Josef Parnas, Hvidovre Hospital, psykiatrisk afdeling og Center for Subjektivitetsforskning. De sidste par årtiers forskning har vist, at antallet af patienter med skizofreni kan variere med en faktor tre, når den samme patientgruppe undersøges med forskellige, hver for sig lige "fornuftige" diagnostiske kriterier. Denne skizofrenibegrebets konceptuelle uklarhed er blandt andet baggrunden for den fortsatte diskussion af første rangs symptomers diagnostiske specificitet og hvilken definition af bizarre vrangforestillinger, der er den mest reliable. Tilsvarende problemer ses i forbindelse med forskning omkring tidlig opsporing af skizofreni. Under foredraget fremføres synspunktet, at diskussionen af skizofreni spektrum tilstandes konceptuelle validitet er mangelfuld, specielt, hvad angår deres oprindelige, kliniske "raison d’être". Fænomenologi med dets mulighed for at analysere subjektivitens struktur eller form giver mulighed for et væsentligt bidrag til denne diskussion.

 

 onsdag d. 29. oktober 2003
Selv-forstyrrelser ud fra Kierkegaards Sygdommen til Døden 
Professor Arne Grøn fra Center for Subjektivitetsforskning.
Navnlig to træk falder i øjnene ved læsningen af Kierkegaards Sygdommen til Døden. For det første begyndelsen, hvor mennesket bestemmes som et selv, der igen udlægges som et forhold, der forholder sig til sig selv. For det andet den efterfølgende, stort anlagte analyse af fortvivlelsen, dens mulighed, former og skikkelser. Hvorledes hænger de to dele sammen? Hvad er forholdet mellem bestemmelsen af mennesket som et selvforhold og fortvivlelsesanalysen? Umiddelbart danner det første (begrebet om selvet som selvforhold) udgangspunkt for det andet (analysen af fortvivlelsen), idet fortvivlelse ses som et misforhold i selvforholdet, men samtidig viser de negative fænomener (her fortvivlelsens skikkelser) noget om, hvad det vil sige at være et selv. Med afsæt i dette forhold mellem begrebet om mennesket som et selv og analysen af fortvivlelsen vil foredraget diskutere, hvad der ligger i at tale om selv-forstyrrelser.
Arne Grøn er dr. theol. og professor i etik og religionsfilosofi og har udgivet en lang række bøger og andre publikationer omhandlende Kierkegaard, religion, etik, subjektivitetsteori, hermeneutik og fænomenologi. 

 Onsdag d. 11. juni 2003
Selvforstyrrelser ved skizofrene spektrumtilstande
Selvforstyrrelser – forstyrrelser i de subjektive oplevelser af eget selv og selvets forhold til omverdenen – møder man inden for skizofrenispektret. Disse subjektive grundsymptomer ligger til grund for psykotiske skizofrenisymptomer, fx megalomani og influenssymptomer, men ses i deres rene ikke-psykotiske form præmorbidt, i prodromet og ved skizotypi. Påvisningen af sådanne oplevelsesmåder kan derfor have stor betydning i den tidlige diagnostik. Selvforstyrrelserne gennemgås på et fænomenologisk grundlag, men med vægt på praktisk anvendelse i klinikken. Workshoppen vil give lejlighed til at diskutere fænomenerne ud fra videoeksempler og patientvignetter.
Overlæge Lennart Jansson fra Hvidovre Hospital, psykiatrisk afdeling vil holde et indledende foredrag og forestå den efterfølgende diskussion.

                                                Mandag d. 9. december 2002 kl.  
    Professor Luc Ciompi fra Belmont-sur-Lausanne, Schweiz holder et engelsksproget foredrag med titlen

The progression of symptoms in schizophrenia: experience from the Soteria Project
Abstract:In the therapeutic community "Soteria Berne", created in 1984, acute schizophrenic patients are successfully treated with innovative milieutherapeutic, psychotherapeutic and low medication methods based on the concept of affect-logic. Its main focus is on sustained emotional relaxation and securisation, systematically induced by a special therapeutic setting and attitude. Closely living and "being with" the patient throughout his psychotic state offers a unique occasion for observing day-to-day progression of psychotic symptoms. Psychopathology is daily registered by two team members on a specially designed multilevel rating scale. - In my lecture, these observations are presented and discussed, on the basis of summarising information on the theoretical basis of the Soteria concept, on its practical realisation in "Soteria Berne", and on additional findings from comparative research. Professor Luc Ciompi er fra Firenze, men uddannede sig som psykiater og psykoterapeut i Schweiz. Fra 1977-1994 var han leder af Universitets klinikken for social psykiatri i Bern, Schweiz. Han er skaber af begrebet "affect-logic" og grundlægger af det terapeutiske samfund "Soteria Berne". Fra 1995-96 var han gæsteprofessor ved Konrad Lorenz Instituttet Altenberg, Wien. Hans forskningsmæssige hovedvægt har været inden for skizofreniens udviklingsmæssige dynamik og den dynamiske interaktion mellem følelser og kognition (begrebet "fractal affect-logic"). Han har publiceret talrige artikler herom, og blandt meget andet en ofte citeret skizofreni forløbsundersøgelse. Han er blevet tildelt flere internationale priser.

 

 

 

Foredrag, videoillustration og –ratings, gruppe- og plenumdiskussion .Overlæge, ph.d. Peter HandestProfessor, dr.med. Josef Parnas, overlæge, ph.d. Peter Handest, overlæge Lennart Jansson, afdelingslæge, ph.d.-stud. Jørgen Thalbitzer.Speciallæger i psykiatri. Max deltagerantal 24. Deltagelse vil ske efter først til mølle princippet.Teoretisk præsentation af begreberne selv og "selv-forstyrrelser". Gennemgang af empiriske data omhandlende "selv-forstyrrelser" inden for det skizofrene spektrum. De hidtidige undersøgelser peger på "selv-forstyrrelser" som væsentlige diagnostiske og patogenetiske fænotyper ved skizofrene spektrumtilstande.Teoretisk præsentation og praktisk anvendelse af EASE-skalaen (Examination of Anomalous Self-Experience).EASE-skalaen og relevant litteratur udsendes inden kurset.  med foredrag og diskussion ved om Professor, overlæge, dr. med. Josef Parnas, Hvidovre Hospital, psykiatrisk afdeling og Center for Subjektivitetsforskning. De sidste par årtiers forskning har vist, at antallet af patienter med skizofreni kan variere med en faktor tre, når den samme patientgruppe undersøges med forskellige, hver for sig lige "fornuftige" diagnostiske kriterier. Denne skizofrenibegrebets konceptuelle uklarhed er blandt andet baggrunden for den fortsatte diskussion af første rangs symptomers diagnostiske specificitet og hvilken definition af bizarre vrangforestillinger, der er den mest reliable. Tilsvarende problemer ses i forbindelse med forskning omkring tidlig opsporing af skizofreni. Under foredraget fremføres synspunktet, at diskussionen af skizofreni spektrum tilstandes konceptuelle validitet er mangelfuld, specielt, hvad angår deres oprindelige, kliniske "raison d’être". Fænomenologi med dets mulighed for at analysere subjektivitens struktur eller form giver mulighed for et væsentligt bidrag til denne diskussion.                                                    Professor Luc Ciompfra Belmont-sur-Lausanne, Schweiz holder et engelsksproget foredrag med titlen